De åbne portaler (til dit indre)

De åbne portaler - banner

Her på kanten af 2022 ser jeg tilbage på et ekstraordinært år. Vi er i en spændende og udfordrende tid, hvor spirituel vækst og spirituel udvikling set fra min stol nu virkelig kommer i spil for menneskeheden.

Spirituel fordi det handler om det indre.

Vores tilstande.

Vores indstilling.

Vores værdier.

Vores evne til at løfte os ud af angst som tusindvis af års grundtone til en hjertefrekvens som løfter alt op, så vi kan tage bedre valg for alle.


Moderjord trænger, og hun har for længe siden besluttet sig til, at der skal ske et løft.

Det er uundgåeligt og lyset udefra trænger sig på i sin kærligste form for at transformere os, og løfte os fra de lavere dimensioner til de højere dimensioner.


Ganske vist kan der fra et dagligdags perspektiv let og stadig findes masser af ufred, angst og bekymring.

Masser af tunge følelser hvirvler stadig rundt i os og imellem os.

 - men det er blot signaler om muligheder for læring.

At turde gå med og træde ind i Den Nye Tids Bevidsthed, kræver nemlig at vi skifter skole.

Det kræver mod, indsigter og erkendelser.

Det kræver vores fulde og udvidede nærvær.

Så når vi indser og indtager vores læring øges vores bevidsthed, og vi skifter gradvist til højere dimensioner. 


I den proces spiller åbningen af Jordens og vores egne indre portaler en stor rolle.

og 2022 har for mig været portalernes år.

Det år hvor jeg åbnede hidtil flest portaler og hvor jeg underviste flest mennesker i selv at gøre det samme.

Det år hvor jeg i min ubøjelige tro, tillid og spirituelle viden skabte flere energifelter for mennesker at stå i, så ånden, healingen og energiarbejdet kunne blive genfødt og genoplivet i dem.

Det år hvor min trofaste støtte fra Montségur, Seeren og De 12 Mestre gjorde mit virke så uendeligt indholdsrigt og let.


Så hvorfor skete alt det i 2022.

Fordi det var der, jeg var klar til at modtage.

Klar til ubetinget at være med den ubegrænsede støtte og vejledning som hele tiden havde været der, men som krævede at jeg først blev genfødt og startede alting om igen fra et dybere perspektiv.

Så tak.

Tak for alles store tålmodighed, kraft og vilje.

Tak fordi det aldrig er for sent at lukke op for at modtage mere.


Så det kærlige spørgsmål til dig. 

Skal 2023 være det år, hvor du ærer dit indre lys, din sjæls vilje og din ubøjelige skaberkraft?

Skal 2023 være året hvor guddommelige tegn, flow og hjerteåbning fuldendes i dig sammen med en frisættende spirituel praksis?

Skal dine handlinger i 2023 give dig mere adgang end nogensinde til den visdom, som hjertet bærer?

 - og hvilken handling bliver din første?


Jeg er her for at støtte dig

Jeg skaber hver dag en mulighed, for at alle der ønsker det kan træde ind i "Bevidsthedsfeltet".

Et bevidstgørende, healende, udvidende og stabiliserende energifelt som holdes af min opmærksomhed og den Al-kærlige støtte fra Montségur, Seeren og De 12 Mestre.

Du er der i 3 døgn, og det kan være meget vel blive 3 intense døgn.


Læs om "Bevidsthedsfeltet" og 2 andre muligheder for at opnå flow og kontinuerlig spirituel opdatering gennem hele året for ganske rimelige beløb.

Du læser om det her


Så lad os ses i 2023.

Ses og ære vores forbundethed og vores mod og vilje til forandring.

Et mod og en vilje, som når det bevidst forenes i kærlige handlinger skaber de nødvendige løft af den menneskelige bevidsthed som Moderjord kalder på.


Kærlig hilsen

Carsten Rahzull Højgård.

RIGTIG GODT NYTÅR ❤️


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!